TRANSFORMATIVT BIBLIOTEK

Biblioteket tilpasser sig automatisk gæsternes ønsker og behov

Det transformative bibliotek identificerer målgrupper i rummet og transformerer rummet, så det er målrettet de gæster, der er på biblioteket nu.

Målgrupper identificeres ved at indsamle data, for eksempel når gæsten lukker sig ind, færdes i bestemte zoner eller afleverer bøger, film eller musik. På baggrund af disse informationer kan systemet tænde spots i udvalgte områder, afspille lyd eller starte storskærme med indhold, der er målrettet gæsten.

Er der for eksempel mange børnefamilier i bibliotket, kan systemet starte børnemusik, annoncere børnearrangementer i højtalerne, aktivere lysspot på en udstilling af børnetegninger og projektere tegnefilm på væggen.

Identificere

Transformativt Bibliotek identificerer målgrupper i rummet på baggrund af data fra for eksempel sundhedskortet, hvad gæsten afleverer og hvor gæsten bevæger sig i rummet. Alle tænkelige datakilder, der afgiver relevante informationer, kan inkluderes.

Kalkulere

Computeren beregner data fra inputkilder og beregner dem. Det kan for eksempel være efter et pointsystem. Computeren bearbejder ikke alene data fra den seneste gæst. Den udarbejder et mønster for det samlede publikum, der er på biblioteket lige nu.

Transformere

Beregningerne resulterer i en transformering af biblioteketsrummet. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan det kommer til udtryk. Det er for eksempel muligt at tænde spots i udvalgte områder, afspille lyd eller starte storskærme med indhold målrettet gæsten.

Transformativt Bibliotek er udviklet af Randers Bibliotek i samarbejde med Silkeborg Bibliotekerne og Cordura A/S. Projektet er støttet af Kulturstyrelsen, Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker.

KONTAKT

Henrik Secher Nielsen, Randers Bibliotek
Tlf.: 87106857
hsn@randersbib.dk

Copyright 2015